F.A.Q

Hvad koster en tatovering?
Hos os bliver prisen fastlagt på grundlag af dit design, og ikke hvor mange timer det tager. Det kan være svært at give en pris på en tatovering, hvis vi ikke kender de afgørende faktorer. Størrelse og detalje-grad på designet er afgørende. En stor tatovering med mange detaljer er ensbetydende med en højere pris. Sørg derfor, så vidt muligt, at inkludere ca. størrelse, placering, og stilart i din henvendelse. Det absolut bedste er hvis du vedhæfter reference-billeder eller illustrationer. Husk det er helt OK at takke nej til en tatovering, hvis du synes det er for dyrt. Det koster ikke noget at spørge.
Hvorfor kan I ikke give mig en helt prӕcis pris?

Ofte bliver designet en smule større eller mindre end forventet, fordi vi tilpasser det til dig på dagen, derfor giver vi tit en margen på hvad den endelige pris vil være. Ved mindre tatoveringer kan vi typisk give dig en meget præcis pris.

Hvad er jeres mindstepris?

Vi tager minimum 700,- kr. for en tatovering.
Der er altid omkostninger og tidsforbrug forbundet med en tatovering og derfor har vi en mindstepris på kr. 700,-

Jeg har set en flot tatovering - kan I lave den?

Nej, men vi kan lave et nyt design hvor vi tager udgangspunkt og inspiration til en vis grad.
Vi ønsker ikke at kopiere andre folks tatoveringer. Vi stræber derfor altid på at være innovative i vores tatoveringer. Dog er der nogle stilarter og motiver der altid vil have en ensartethed til en vis faktor.
– Ville du bryde dig om, hvis din nabo gik rundt med din tatovering ugen efter?

Kan I lave et design til mig - og hvad koster det?

Ja, det vil vi meget gerne! Vi elsker at lave custom-made designs, unikt til dig! Det er det vi lever og ånder for. Vi tager selvfølgelig imod alt den inspiration du har fået, således vi har de bedste betingelser for at forstå dine ønsker. Det er vigtigt du har en ide om hvad du ønsker. Du skal som vide hvilket motiv eller tema du ønsker. Altså om det skal være en fugl, tiger eller en fiskestang – græsk mytoligi, orientalsk eller måske et western tema?
– Vi opkræver et mindre reservationsgebyr for at booke tid og påbegynde forberedelerne til dit projekt. Dette beløb vil blive fratrukket din pris på dagen, så i realiteten har udarbejdelsen og forberedelsen ikke kostet dig noget.

Hvornår ser jeg mit design?

Du vil i langt de fleste tilfælde se dit design den dag du skal tatoveres.
Mange af vores artister har forberedt sig i forvejen. Rettelser og tilføjelser til det endelige design vil blive implementeret på dagen, i fællesskab – af dig og din artist.
Dette er vores garanti for at vores design, bliver lavet i vores shops.

Hvad hvis jeg ikke bryder mig om designet?

Det hører til den yderste sjældenhed at din artist og dig ikke kan udvikle et design der falder i din interesse.
Skulle det alligevel hænde, vil vi i langt de fleste tilfælde refundere dit reservationsgebyr.

Hvordan vælger jeg den rigtige artist?

Vi hjælper dig meget gerne med at finde den rigtige artist til din opgave, det er jo vores job. Dog er det en stor fordel hvis du selv har undersøgt hvilke artister vi har arbejdende i vores shop.
Hvem inspirerer dig? Hver artist har mere eller mindre sin egen stil, også selvom de arbejder i samme genre.
Vi vil stadig give vores råd og vejledning hvorvidt opgaven er den rette for den artist du efterspørger. Vi arbejder med dem hver dag, og kender deres styrker og svagheder.

Jeg vil gerne have en tatovering, men jeg ved ikke hvad?

Mangler du inspiration, anbefaler vi du kigger vores og artisternes billeder igennem på Facebook, Instagram osv. Gå på opdagelse, det store internet oser af inspiration vedrørende stil, motiver og designs. 
– Skal det være en tatovering der betyder noget helt særligt? Måske din bedstefar altid sagde noget bestemt, røg pibe eller elskede at fiske? Mulighederne er nærmest uendelige og det er kun fantasien der sætter grænser!

Hvad er en dags-session?

Til store designs har artisten afsat en hel dag, kun til dig, altså det vi kalder en dags-session. Typisk fra kl. 10 – 17, Inklusiv pauser og forberedelse.
Nogle gange tager det en længere tid, hvilket vi ikke opkræver yderligere penge for. Nogle gange tager det kortere tid, hvilket selvfølgelig heller ikke betyder at du efterfølgende har én time til gode, eller skal have penge retur.

Hvad koster en dags-session?

Typisk ligger vores dags-sessioner imellem 4000-7000,- alt afhængig artisten.

Hvor lang tid tager det?

Vær’ tålmodig – Vi sætter ikke tid på kunst.
Vi er alle individer og arbejder forskelligt. Derfor er det varierende hvor lang tid et design kan tage. Det er svært og planlægge tatoveringer.
Huden kan være svær at arbejde på, folk kan blive dårlige, ændre meninger angående motiv, placering og design. Derfor kan der opstå situationer hvor du må vente længere tid end forventet.

Hvad skal jeg medbringe til min tid?

Sørg for at få en god nattesøvn og spis en god morgenmad inden din tid. Det er udmattende for kroppen at få en ny tatovering. Medbring gerne slik, sodavand og evt en madpakke. Vi har et køleskab du gerne må låne. En god idé er at tage oplader og headset med til din telefon/tablet. Vi sørger for god hygiejne og det må du også gerne. Tag et brusebad forinden og kom i rent tøj. Løst og praktisk tøj er optimalt over en ny tatovering. Tag fx. shorts med hvis du skal tatoveres på benet eller kjoler/trøjer der kan let kan åbnes/skubbes til siden. Husk at medbringe originale referencebilleder, såfremt dette er aktuelt for din tid.

Har I åbent i weekenden?

Ja, du kan godt booke en tid i weekenden.
Skriv eller ring for at aftale nærmere.

Har I åbent på helligdage?

Ja, med enkelte undtagelser.
Skriv eller ring for at aftale nærmere.

Er det farligt at blive tatoveret?

Nej, det er ikke farligt, men der er en lille risiko i de efterfølgende døgn, at udvikle en mindre infektion i og omkring din tatovering. De fleste infektioner er fremkaldt af forkert pleje, ringe hygiejne, eller forkert anvendelse af efterbehandlingsprodukter. Sørg derfor altid at følge vores vejledning grundigt.

Gør det ondt?

Ja, det gør ondt. Hvor meget eller hvor lidt varierer fra person til person. Mange mennesker sammenligner følelsen med en mild hudafskrabning, hos de heldige kilder det blot en smule.
Det er meget sjældent at folk ikke kan overkomme deres session.
Hvis du ønsker en tatovering, vil du også være i stand til at holde smerten ud.

Kan jeg få allergi af jeres blæk?

Allergiske reaktioner er sjældne, men kan forekomme. Det er individuelt baseret. Er du i forvejen allergisk er der en potentiel lille risiko, men allergi over for farverne er meget sjælden. Har du allergi, skal du konsultere din læge for udførelse af en test, der vil give dig maksimal sikkerhed.

Min tatovering skal bruge en genoptegning / retouch - hvad gør jeg?

Din tatovering skal kun genfarves hvis det er nødvendigt. Du er velkommen til at komme forbi eller sende et billede, hvis du mener din tatovering har behov for en genoptegning.

Er genoptegning / retouch med i prisen?

Ja, i de efterfølgende 12 uger – efter udførelsen, såfremt vi vurderer de anviste instrukser om efterbehandling er blevet overholdt.

Må jeg få tatovering hvis jeg er under 18 år?

Nej, hverken med eller uden tilladelse fra dine forældre

Laver I piercinger?

Nej, vi laver ikke piercinger

Hvordan skal jeg pleje min tatovering?

Vi anbefaler på det kraftigste du følger vores råd og vejledning på dagen.

Undgå sol, saltvand, klorvand og stramt tøj de efterfølgende 3-5 uger. Du må gerne tage almindeligt brusebad, dog ikke for lang tid.

Tag indpakningen af efter ca. 3 timer, eller indtil du er et sted, hvor du kan vaske og smøre din nye tatovering.

Lad din tatovering få luft, så healings-processen kan starte. Vask tatoveringen 3-5 gange dagligt med vand og parfumefri sæbe. Dub med køkkenrulle eller rent håndklæde.

Påfør den anviste creme/salve, i et tyndt lag ca. 3 gange dagligt. Husk at vaske hænder forinden. Sørg for den altid er fugtig. Klø eller krads aldrig i din tatovering.

Hvor meget er reservatiosgebyret?

Hvis du ikke er blevet oplyst et beløb bedes du overføre 1000 kr. – såfremt vi har afsat en dags-session til dig. Ved mindre opgaver er beløbet 500 kr. Hvis du er i tvivl er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os. Dette beløb bliver naturligvis fratrukket prisen på dagen.

Sygdom / afbud - kan jeg få mit reservationsgebyr tilbage?

Som udgangspunkt kan du ikke få dit reservationsgebyr tilbage. Hvis du mener du har en helt særlig årsag til dette, bedes du kontakte den pågældende shop.

Hvilke betalingsmidler tager I imod?

Du kan betale med langt de fleste typer kort, kontanter og Mobilepay. I Vejle tager vi også imod City Vejle gavekort!

Tilmeld dig vores

nyhedsbrev

No Fields Found.

KØBENHAVN

Trekronergade 149B, 2500 Valby

Tlf:
+45 31 38 48 28

Mail:
copenhagen@ironinktattoo.dk

Vejle

Torvegade 17E, 7100 Vejle

Tlf:
+45 31 75 48 28

Mail:
vejle@ironinktattoo.dk

Aarhus

Vesterbro Torv 1-3, 2 sal, 8000 Aarhus C

Tlf:
+45 28 58 48 28

Mail:
aarhus@ironinktattoo.dk